Anbefalinger

Anbefalinger fra ledere af "Det hele handler ikke om dig" og foredrag

Anne Mette Toftegaard

Group deputy CEO, Alm. Brand Group

Også i arbejdslivet opstår der masser af situationer, som vi ikke havde forudset eller selv er herrer over, uanset hvor meget vi anstrenger os. Her vil forskellen mellem succes og fiasko ofte bestå i, hvordan man som ledelse tænker om og handler på det, der er sket. Og det er i sig selv en vigtig ledelsesfilosofi, som skal med i værktøjskassen, hvorfor hele mit ledelsesteam fik bogen.

Frederikke Antonie Schmidt

Founder & creative director, Roccamore

Jeg har fået meget ud af at lytte til "Det hele handler ikke om dig", som giver nogle simple principper for, hvordan man bliver bedre - som leder og som menneske. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger.

Henrik Wellejus

Managing Partner, Deloitte Audit & Assurance - Nordic and Denmark

Niels' bog "Det hele handler ikke om dig" var meget inspirerende for mig at læse. Jeg inviterede ham efterfølgende til at holde foredrag om de stoiske principper for vores partnere, og der var massiv positiv feedback fra mine kollegaer. Mange af de unge omtalte sågar oplægget som en "life changer."


Alex Vanopslagh

Partileder for Liberal Alliance

Bogen "Det hele handler ikke om dig" giver et filosofisk velfunderet og enormt nyttigt bud på, hvordan man både som leder og menneske kan tænke på sit personlige ansvar og sin rolle i fællesskabet. Den er særlig relevant for enhver, der måtte have ansvar for - eller ambition om - at lede andre. Jeg har selv haft stor glæde af dens til tider provokerende pointer, og jeg har adskillige gange lånt bogen ud, givet den som gave og givet den mine varmeste anbefalinger, når jeg tillader mig at give folk bog-anbefalinger. I en tid præget af kriseretorik, stress og mistrivsel vil mange både professionelt og privat have gavn af at hente visdom fra og finde ro i de stoiske principper.

Niels Ahrengot

Managing Partner, Implement Consulting Group

Niels Overgaards udlægning af de stoiske principper tilbyder et etisk kompas for moderne mennesker, og de er let tilgængelige og befriende enkle. De er derfor højst relevante for enhver virksomhed eller person, der ikke blot vil nøjes med at kunne sætte flotte ord på sine idealer, men som ønsker at skabe reelle forandringer i den virkelige verden. Samtidig leverer han pointerne med punch og humor, hvilket gør det til en fornøjelse at blive klogere på.

Michael Vindfeldt

Borgmester på Frederiksberg (S)

Jeg har læst ”Det hele handler ikke om dig” flere gange og foræret den i gave endnu flere gange. Som borgmester på Frederiksberg og leder af en enormt kompleks organisation, bruger jeg stoicismen og Senecas lære hver eneste dag. Styrer efter altid at være i kontrol og bevare roen for at kunne træffe de rationelle og fornuftsdrevne valg. Men i høj grad også den grundlæggende filosofi om, at ”storsind er klogsind” betyder meget for mig. For det gælder i min optik i alle livets sammenhænge. Og nå ja, så er jeg også begyndt at afslutte mine brusebade med iskoldt vand.

Christian Francesco Puglisi

Restauratør (bl.a. restaurant Bæst), kok og forfatter

Som mange andre, så var min største udfordring som leder håndteringen af corona-krisen i 2020. Min kæreste havde foreslået mig "Det handler ikke om dig" kort før den første nedlukning, og at læse den blev skelsættende for mig. De stoiske principper gav mig mulighed for at finde tilbage til kernen, når det var allersværest at holde kursen i de mest turbulente situationer. I dag bruger jeg stoicismen i alle aspekter af mit liv, som leder, som mand, som far - som stoiker.